Køb billet

Mumle

Mumle bringer popmagi og fællessang til Fyrfest!

Glæd dig til ærlighed, humor og hits, når den unge popkomet fra Haderslev indtager Dyrskuepladsen i Viborg.

Mumle er kunstnernavnet for den 22-årige sønderjyde Julia Kathrine Hansen, som skriver sange om kærlighed, tvivl, venskab og selverkendelse. Hun henter inspirationen til sangene fra hverdagens små øjeblikke og observationer – og så deler hun dem uden filter, hvilket resulterer i humoristiske, relaterbare popfortællinger, de fleste kan spejle sig i.

Efter en sommer med over 40 festivalshows landet over, og med hits som ”Det Modsatte”, ”Hele Vejen” og ”Hvor Solen Ik’ Skinner”, har Mumle hurtigt markeret sig som en af de mest spændende nye stemmer på den danske popscene. På Smukfest imponerede hun endda ved at optræde på alle fire scener – både til koncert i eget navn og som gæst hos Svea S, TV-2 og Jonah Blacksmith.

Med ny musik på vej og en forårsturné i kalenderen, er Mumle fuldstændig klar til at fortsætte sin eksplosive fremmarch. Kom og oplev hende ruske godt op i Fyrfest med hendes bundærlige lyrik den 29. august 2026!

Flere artister