KØB BILLET

Rasmus Seebach

Rasmus Seebach indtager Fyrfest med kærlighed og kæmpehits

Han har længe ligget utroligt højt på jeres ønskelister, og nu går drømmen i opfyldelse! Glæd dig til en pop-indsprøjtning fra øverste hylde, når Rasmus Seebach indtager Fyrfest med et hitkatalog, der har samlet danskerne i mere end 15 år.

Siden sit selvbetitlede debutalbum fra 2009 har Rasmus Seebach markeret sig med en særlig evne til at forene stærke popmelodier med personlige fortællinger og ikke mindst ørehængende omkvæd, der sidder på rygraden. Med et kartotek af hits som ”Natteravn”, ”Engel”, ”Øde Ø”, ”Olivia” og ”Lidt I Fem” har han skabt et bagkatalog, der spænder over generationer, og for længst har fundet vej til både hitlister og landets største scener.

Gennem de nyere samarbejder som ”Sandheden” med Artigeardit og ”Sprækker” med Søn formår Rasmus Seebach fortsat at overraske, og vise nye sider at sit musikalske univers – som fortsat charmerer sig ind på de mange tusindvis af fans. Den massive opbakning til Seebach blev også især tydelig i 2025, hvor han spillede hele fem udsolgte arenakoncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen for over 75.000 koncertgæster. Billetterne blev revet væk på rekordtid, og koncerterne satte altså en stor streg under hans særlige placering i danskernes hjerter. 

Så saml vennerne, og glæd jer til at synge med på alle de sange, I kan udenad – for til sommer forener Rasmus Seebach både nutid og nostalgi i én magisk koncertoplevelse.

Gå på hitopdagelse her:

Flere artister