Køb billet

Thomas Helmig

Legendariske Thomas Helmig indtager Fyrfest 2026.

Der er en uforglemmelig aften i vente til august, hvor den feterede musiklegende banker på Fyrfests dør med sin kavalkade af hits.

Thomas Helmig har siden midten af 1980’erne været en af Danmarks mest folkekære artister. Med landeplager som ”Stupid Man”, ”Malaga”, ”Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af” og ”Jeg Tager Imod” er der heller ikke noget at sige til, at han har fundet vej direkte til danskerne hjerter. Gennem årtier har han nemlig kombineret følsomhed, rytme, ballader og fest – og live på scenen formår han at binde det sammen til en fin helhed, der byder op til fællessang på tværs af generationer.

Som garvet liveartist har Helmig både fyldt festivalpladser og arenaer på dansk såvel som udenlandsk jord, hvorunder højdepunkter blandt andet tæller hjemmebanen i Aarhus på NorthSide, Aarhus Stadion til sin optræden på Roskilde Festivals Orange Scene og spanske Marbella Arena.

Med en mastodont som Thomas Helmig på scenen kan du opleve en bid af dansk nationalarv, når den er bedst. Derfor må du heller ikke gå glip af folkefesten den 29. august, hvor Helmigs klassikere kommer til at runge i hele Viborg – og vi er fuldstændig klar til at tage imod ham!

Flere artister