KØB BILLET

Mille

Lad dagdrømmene flyve med Mille på Fyrfest

Glæd dig til at opleve den unge popkomet, når hun indtager Dyrskuepladsen med ørehængende melodier og følelser på fuld volumen!

Det seneste år har Mille været umulig at undgå. Med hits som ”Kendt Mig I En Uge” og ”Beholder Mit Tøj På” har hun sunget sig ind hos et stadigt større publikum, mens samarbejder som ”Ingen Yin Uden Yang” med Tobias Rahim og ”Hørt Det Før” fra Anton Westerlins album har vist nye sider af hendes dybt musikalske univers.

Allerede som 15-årig forlod Mille barndomshjemmet i Aarhus for at forfølge sin musikdrøm. Siden har hun fundet sin egen stemme med dansksproget pop, der tager afsæt i dagbogens ærlige tanker – lige fra forelskelse til fortrydelse og alt derimellem, som tegner et relaterbart og bundærligt billede af at navigere gennem livet som ung.

Efter en sommer med pakkede publikummer foran scenerne og en totalt udsolgt spillestedstour er Mille og bandet helt klar til at gøre debut på Fyrfest 2027. Glæd dig til en koncert, hvor følelserne får frit spil og fællessangen fylder sommerluften når Mille sætter lyd på dagdrømmene i Viborg!

Fordyb og forelsk dig videre i Mille her:

Flere artister