SPILLETIDER 2024

Coming soon...

Kl. 12:00 Pladsen åbner
Kl. 01:00 Pladsen lukker

ANDREAS ODBJERG

Han er kendt som en af Danmarks bedste sangskrivere og live artister. Han er humorist og hans sympatiske personlighed rækker langt. Et kært barn har mange navne - Andreas Odbjerg har vist, at han har mange talenter. Bag sig har han efterhånden et utal af ikoniske liveoptrædener, og den sidste lørdag i august 2024 bliver det Viborgs tur, når han indtager Fyrfest og dyrskuepladsen.

Ida laurberg

..."Jeg ka’ rigtig godt li’ dig. Jeg ser noget i dig"... lige præcis sådan har vi det med den nye funklende stjerne og højaktuelle Ida Laurberg. I 2023 gik hun hjem fra DMA med Årets Nye Navn” og ”Årets Hit”, og sammen med Andreas Odbjerg har hun lavet flere hits. Ida Laurberg er på vej til toppen og vejen derop ser funklende ud. Vi kan næsten ikke vente til, at hun kommer forbi Viborg den 31. august.


JONAH BLACKSMITH

Syvmandsorkester fra Thy er efterhånden blevet et af Danmarks absolut bedste livebands med deres smittende og livsbekræftende koncerter. Sidst de optrådte på Fyrfest var der lutter magi på pladsen. Nu kommer de igen med deres personlige og håndskrevne sange, og deres store dynamiske lyd - ganske som Vesterhavet, der danner monstrøs bagkant og horisont på bandets hjemegn.

MEDINA

Hun er fortjent blevet en legende på den danske musikscene, og hun har for længst cementeret sin plads i den danske musikhistorie med en lang stribe af hits. Til Fyrfest 2024 har hun alt det bedste fra hendes store bagkatalog med, og det kan kun blive en folkefest med fællessang uden lige, når hun indtager dyrskuepladsen.  Medina er i den grad tilbage; stærkere end nogensinde.

QUEEN MACHINE

I mere end et årti har Queen Machine begejstret publikum med deres formidable show, der rammer i både hjerte og sjæl med Queens udødelige hits. Hver eneste koncert er et storladent og kompromisløst show med en imponerende energi og spilleglæde. De har været her før, og det har altid været en succes. Nu kommer de igen klar til at sætte fuld gang i Fyrfest 2024.

rasmus seebach

Han har vundet en plads i manges hjerter, og han har opnået større succes end de fleste andre. På scenen leverer han altid nogle spektakulære og storslåede shows. Han siger selv, at den ægte magi skabes sammen med publikum. Rasmus Seebach kommer forbi dyrskuepladsen med et nyt show, nye hits og ny energi. Han er helt klar til at give os alle en ultimativ koncertoplevelse til Fyrfest 2024


SUSPEKT

Det kan godt blive vildere! Og det gør det, for Suspekt kommer endelig tilbage til Fyrfest. I mere end 20 år har trioen præget dansk musik som ingen andre. Med tabubelagte rim og tonstunge beats er den kompromisløse trio blevet allemandseje. De er blevet konger af dansk hiphop, men aldrig hævet over folket. Den 31. august 2024 bliver Fyrfest endnu mere suspekt.

TOBIAS RAHIM

Han kan vist betragtes som det mest omtalte og folkelige fænomen i nyere tid. Han har opnået en overvældende grad af tilslutning og anerkendelse uden at kompromittere sin grænsesøgende udforskning af sig selv og verdenen omkring ham. Og nu er det endelig blevet tid til at Fyrfest skal opleve den store mand med det store talent. Tobias Rahim er klar til Fyrfest 2024.